Bogen om Fyrtøjet udkom i maj 2014: "Fyrtøjet - eventyrmagi og børnekultur. Historien om et børnekulturhus i Odense". Den kan købes på www.ravnerockforlaget.dk

Fyrtøjet


Børnekulturhuset Fyrtøjet

 

Fyrtøjet er et hus i Odense, der formidler H.C. Andersens eventyr via levende fortælling, teater og drama, musik og billedkunst.

 

Det har været en drøm for mig igennem mange år at udgive en bog, der fortæller om Fyrtøjet og de 17 år, som huset har eksisteret. Der findes ingen dokumentation om alle scenografierne, eventyrudstillingerne, al den skaben og alt det kreative, der er foregået i huset - ud over en håndfuld artikler. Det er vigtigt at fortælle om huset, mens tid er. Nu ligger der planer om at opføre et nyt stort House of Fairytales på Fyrtøjets plads.

Bogen udkom i maj 2014.


Jeg har arbejdet mange år for Børnekulturhuset Fyrtøjet - et pragtfuldt hus, der formidler H.C. Andersens eventyr for børn.
Jeg har været ansat i huset 1/2 år, været bestyrelsesmedlem i 7 år og været formand for støtteforeningen Fyrtøjsvennerne i 7 år.

 
Folkeuniversitetet i Fyrtøjet

Jeg var medarrangør af serien "Digter Andersen og Astrid Lindgren", der blev holdt i Fyrtøjet efteråret 2007.

Den 14. november 2007 ville Astrid Lindgren være fyldt 100 år. Dagen blev fejret i Fyrtøjet.
Jeg var en blandt ti mennesker fra forskellige lande, som læste det samme stykke om Pippi Langstrømpe på samme tid - men på hver sit sprog.

Publikationer

Jeg har udgivet nogle skrifter med omtale af Fyrtøjet - et kulturhus for børn:

 

  • Fyrtøjet Et kulturhus for Børn, 1997
  • Fyrtøjet. Fra idé til virkelighed, 1997
  • Min kæreste er rejst hjem til Island eller: Nordisk eventyrtræf for børn i Fyrtøjet et Kulturhus for Børn, 2000
  • Multikulturens eventyr & H.C. Andersen, 2002
  • Musikken i eventyr – børn og unges livshistorier, 2002



Prinsessen på ærten

6. februar 2010 optrådte jeg i Fyrtøjet sammen med Kirsten Poulsen, cello, og Niels Poulsen, fløjte. Vi opførte Gunnar Bergs: Prinsessen på ærten.


På ærten i Fyrtøjet med Lin Sofie, et af vore børnebørn